Focaccia med skinke og tomat

foccasiabolle.jpg

16 stk.

25 g gær
3 dl lunkent vand
1 spsk olie
1 tsk salt
1 dl fuldkornshvedemel
6 ½ dl hvedemel
75 g kogt, røget skinke
¾ dl tomatpuré
50 g ost (højst 18 g fedt pr. 100 g)
3 tsk tørret oregano

Opløs gæren i vandet og tilsæt olie, salt og fuldkornshvedemel. Rør hvedemel i lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem, til den er glat og smidig. Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time. Slå dejen ned på et meldrysset bord og del den i 16 kugler, som trykkes flade, så de er 1 cm tykke.

Læg bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Fordel tomatpureen på bollerne, drys skinke i små stykker og oregano på og øverst revet ost. Bag focacciabollerne ved 250 grader i 10-15 minutter.

Tip: Efter bagning kan du pakke hver focaccia ind i plastikfilm eller stanniol og lægge dem i fryseren. Så er det nemt at tage en focaccia med på vej ud af døren.

Energi pr. stk.:
600 kJ (140 kcal)

Skriv en kommentar