1 stykke af denne uges rabarberkage + Fromage blanc = 600 KJ/140 kCal, 4 g fedt
1 stykke a den oprindelige ”fede” rabarberkage + Creme fraiche 1200 KJ/280 kcal, 21 g fedt
Du kan altså spare halvdelen af energien (KJ/kcal) og en hel masse fedt, ved at ændre i dine opskrifter og servere fedtfattigt tilbehør til kagen.
Rabarberkage
Tip til bagning af kager der smager
I mange kageopskrifter kan en stor del af fedtet erstattes med kvark.
Her har vi fx udskiftet 200 gram margarine med 1½ dl kvark og ½ dl olie-margarine.
Nyd fx et stykke rabarberkage som mellemmåltid, – også selv om du skal tabe dig.
Ingredienser
70 g olie-margarine
130 g kvark eller fromage blanc
180 g (2 dl) sukker
3 æg
150 g (2.5 dl) hvedemel
1 tsk bagepulver
500 g rabarber
4 spsk sukker1 spsk kartoffelmel
Vanillecreme
½ l Fromage blanc
Korn fra 1 stang vanille
og 4-6 tsk sukker eller 4-6 tsk vanillesukker
Fremgangsmåde
1. Olie-margarine, kvark og sukker piskes til sukkeret er smeltet
2. Æggene piskes i et af gangen
3. Hvedemel og bagepulver blandes og vendes i dejen
4. Dejen hældes i en smurt springform eller en stor tærteform
5. Rabarberne vaskes godt og skæres i skiver på ca. 1 cm
6. Sukker og kartoffelmel blandes og rabarberne vendes heri
7. Rabarberne fordeles over dejen
8. Kagen bages ved 175 grader ca. 1 time nederst i ovnen
9. Fromage blanc røres med vanille og sukker og serveres til
Din portion1 stykke på 70 g
3 spsk vanillecreme
Energi pr. person: 600 kJ (140 kcal)