Arkiv over Mellemmåltider

Salat med rosenkål, æbler og græskarkerner

Til 4 personer

Rosenkål, radicchio og persille indeholder hver især bitterstoffer, som i salaten her tæmmes af æbler og honning. En nem og enkel salat med en stor smag.
Ingredienser:
20 g græskarkerner
2 spsk neutral olie, fx rapsolie
1 spsk æbleeddike
1 spsk honning
300 g rosenkål i tynde skiver
½ radicchio salat i tynde strimler eller rucola
2 dl bredbladet persille i tynde strimler
2 rødkindede æbler i både, fx Jonna Gold Red
Fremgangsmåde:
Rist græskarkernerne på en varm tør pande til de popper lidt op, ca. 3 min.
Bland olie, æbleeddike og honning og smag marinaden til med salt og peber.
Vend rosenkål, radicchio, persille og æbler med marinaden og lad det trække ca. 10 min. før salaten serveres. Drys med græskarkerner.

Grønsager og frugt pr. person: ca. 130 g

Skriv en kommentar

Focaccia med skinke og tomat

foccasiabolle.jpg

16 stk.

25 g gær
3 dl lunkent vand
1 spsk olie
1 tsk salt
1 dl fuldkornshvedemel
6 ½ dl hvedemel
75 g kogt, røget skinke
¾ dl tomatpuré
50 g ost (højst 18 g fedt pr. 100 g)
3 tsk tørret oregano

Opløs gæren i vandet og tilsæt olie, salt og fuldkornshvedemel. Rør hvedemel i lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem, til den er glat og smidig. Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time. Slå dejen ned på et meldrysset bord og del den i 16 kugler, som trykkes flade, så de er 1 cm tykke.

Læg bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Fordel tomatpureen på bollerne, drys skinke i små stykker og oregano på og øverst revet ost. Bag focacciabollerne ved 250 grader i 10-15 minutter.

Tip: Efter bagning kan du pakke hver focaccia ind i plastikfilm eller stanniol og lægge dem i fryseren. Så er det nemt at tage en focaccia med på vej ud af døren.

Energi pr. stk.:
600 kJ (140 kcal)

Skriv en kommentar

Frisk frugtis

4 personer:400g frossen frugt usukret (fx jordbær, hindbær, blandede bær)

5 dl skummetmælk

Sød eller andet flydende sødemiddel

Vaniljeessens

Frugten optøs i 5-10min inden brug, og kommes i en blender.

Skummetmælk tilsættes samt lidt sødemiddel og lidt vaniljeessens efter smag.

Massen blendes til den er luftig – den skal have konsistens som softice. Pynt isen med frugt.

Den friske frugtis skal serveres med det samme, og er ikke velegnet til at fryse.

En portion (225g) hjemmelavet frugtis giver 84kcal og indeholder 100g frugt.

Skal du lave opskriften til 8 personer skal du bruge 800g frossen frugt og 9 dl skummetmælk.

Du kan godt bruge 10dl skummetmælk, men da det er en stor portion, skummer det nok op med 9 dl skummetmælk.

Skriv en kommentar